Annonce

Annonce

Svar: Takker nej, spytter mad i stykker ud


7. oktober 2020

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at din datter som udgangspunkt er glad for mad, rigtig gerne vil smage, sidde med mad i hånden, gumle, gnaske, opbløde med spyt osv. Det er super godt og super vigtigt, og det skal du virkelig holde fast i.

Derfor er det godt, hvis du kan starte hvert måltid med mad i hånden. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, brødskroper, agurk, bløde frugtbåde og lignende, men det må også meget gerne tage udgangspunkt i jeres almindelige mad, så hun f.eks. får kogte blomkål- og broccolibuketter, eller hun tilbydes kartoffelbåde eller lignende fra ovnen, som hun så selv sidder med.

Det at starte med lidt mad i hånden vil gøre hende opmærksom på, at det er spisetid og forberede hende på, hvad der nu skal ske. Samtidig vil hun øve sig mundmotorisk og blive bedre og bedre til at tygge og bearbejde mad i munden, hun vil opleve at styre måltidet lidt selv, hun vil opleve forskellige smage og konsistenser, og så vil hun også få sat gang i spytdannelsen og bedre kunne kapere den mad, som du så følger efter med.

Det lyder som om, at du måske er gået lidt for hurtigt frem med mad i stykker og mad, som giver mere tyggemodstand. I begyndelsen kan det være en god idé at lave grøntsagsmosen cremet og så skabe lidt struktur ved at tilsætte lidt kød eller fisk eller måske lidt kogte ris og lignende til mosen. I første omgang måske kun tilsætte en teskefuld kød, fisk, ris til en portion mad, og stille og roligt så øge indtaget i takt med at hun bliver bedre til at bearbejde det i munden.

Det vil også være rigtig godt, at du forsøger med lidt grovere grødtyper som f.eks. ...


Annonce

... havregrød og flerkornsgrød, men stadig tilsat fedtstof og mælk, som gør det lidt "blødt" i konsistensen, så det ikke er alt for fast :)

Og derfra kan du så begynde stille og roligt at mose kartofler og grøntsager med en gaffel og på den måde gradvist give mere og mere bid og tyggemodstand. Så det er en gradvis proces, som hun lærer stille og roligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du kan også hjælpe hende ved at holde maden adskilt, så den mad hun får på en ske, er cremet og let at gå til, den skal mere eller mindre bare synkes, hvor den mad, som du giver hende med fingrene, kræver mere tyggemodstand. Det vil sige, at du kan give hende små bitte bider direkte ind i munden og på den måde hjælpe hende med at finde ud af at tygge dem, bearbejde dem. Det kan være små bidder brød eller lidt kød eller fisk fra aftensmaden, måske indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), lidt godt kogte pastaskruer (½) eller lignende. Det vil også være rigtig godt, hvis du kan lægge den mad, som kræver lidt mere bid og som giver mere tyggemodstand ind i siden af munden på hende, så hun med det samme kan tygge sammen og ikke skal bruge helt så meget energi på at bevæge det rundt i munden med tungen...

Det lyder som om, at du er rigtig god til at finde på forskellige retter og det lyder også som om, at I spiser varieret og hun tilbydes meget forskelligt. Bliv endelig ved med det, men giv hende også tid, så det ikke pludselig bliver for meget og for overvældende for hende.

Og hvis du lige nu oplever, at hun har brug for en pause, og det går bedst med ren grød og mos, så er det også helt okay at gøre sådan i nogle dage og så forsøge lidt forsigtigt igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce